Kære Tina Katja Lund Andersen. I 2020 tog jeg din uddannelse: Den holistiske energi uddannelse.
Tusind tak for det .
Det er en gave som bliver ved med at give og som har modnet mig til at stå stærkere i mig selv nogensinde, dog også med bevidstheden om at processen aldrig slutter og DERFOR er det fantastisk, at have redskaberne lige ved hånden, når livet byder på sine finurligheder. Tak for dig
Tak for din ihærdighed med at holde HEUD igang og dermed også det fællesskab / energifelt, som bliver skabt i dette forum . Jeg vil glæde mig meget til at følge dig og HEUD I 2025
Sikke en rejse
Nogen gange så lander man et helt andet sted end forventet, og det er lige præcis den følelse jeg stå tilbage med, efter jeg igennem det sidste årstid har været på min egen rejse, gennem den Holistiske Energi Uddannelse Danmark.
Da jeg startede sidste år i november, havde jeg en forventning om, at det blev en nem rejse, og at jeg ville komme i land med et sprudlende overskud af energi og en klar forretningsplan ift. KSTNordjylland.
Men alle mine forventninger blev vendt lidt på hovedet. I stedet for at svæve let henover vandoverfladen, fik jeg lov at dykke ned i dybden – ned til der hvor livet bliver mere sårbart.
Det var herfra jeg skulle starte min rejse, hvor jeg åbnede op til de dybere lag og arbejde mig op herfra. Til jeg i dag står stærkere og hviler i mig selv med en helt anden ro.
Heldigvis havde jeg den mest fantastiske guide med mig i Tina Katja Lund Andersen Hun har vist mig vejen igennem det sidste år og sendte mig ud på egne ben, efter afsluttende eksamen i går
De bedste hilsener Kristina Buhl Møller
Uanset, hvad jeg skriver, er denne del af mit liv i Tinas univers ikke at beskrive.
Jeg startede op med den lærte sætning ” Tak er kun et fattigt ord”, men har i den grad måtte erkende, at en tak i min hverdag aldrig blev udtalt nok. Værdsættelse, spejlet, rejsen i det indre er langt fra nok endnu. Jeg har kun lige ridset overfladen.
Men Tina dukker op her og der og minder mig på sin måde mig om, at holde snuden i sporet. Det spor, som jeg så genre vil følge endnu mere. Redskaberne, jeg har fået i dette forløb, har jeg altid med i min bagage og opdager, at jeg bruger dem i min hverdag, når jeg skal hjælpe andre på vej ind i bevidstheden.
Jeg har selv stadig behov for min egen iltmaske og med HEUD-PRO oveni og det at kunne plukke perioder (gang på gang) vil jeg med sikkerhed få manifesteret en plan for at tilgodese mig selv og mine drømme for 2025.
Hver dag er læring og HEUD-forløbet har skabt en sokkel og en base til at bygge mig op og finde glæden mere end sorgen. Meditation og den daglige tak er stadig mit største mål, da jeg ved, at det gør en forskel.
Tak Tina, fordi du tog dig tid til en indledende samtale dengang og åbnede op for min underbevidsthed, tak fordi du trænede mig i at tale højt til mig selv, tak fordi du lod mig forstå, at min handlinger i sidste ende vil give resultater. Tak fordi , jeg er en del af gruppen her og har mødt så mange skønne mennesker.
🙏 ❤️ 🙏 De kærligste hilsener Marianne
For dig som har brug for at finde vejen hjem i dig selv.
På HEUD-uddannelsen, kan du virkelig finde ud hvilke værdier der er vigtige for dig og hvor du skal hen. En start på et helt nyt kapitel, hvor du kan fordybe dig selv og gå kompendiet igennem igen og igen. Her kan din selvudvikling starte. Her har jeg selv fået min første del af min uddannelse og kan meget varmt anbefale, at du tager kontakt til Tina for at få en plan over hvordan din fremtid kunne se ud.
Det skaber så meget værdi, du får så mange fede redskaber du kan dykke ind i og bruge dem dagligt. Min rejse er slet ikke slut endnu, og jeg fortsætter hos Tina med en overbygning på min nuværende Coach uddannelse. Der findes ikke et mere hjertevarmt menneske, så tøv ikke bare hop ud i det. Du vil aldrig fortryde det. Kærligste hilsener Dorte Tolstrup
For 4 år siden i 2020 tog jeg HEUD-uddannelsen.
Og jeg glæder mig over stadig at være ret aktiv når nye hold starter op inde i HEUD UNIVERSET, da jeg har adgang til al materiale og undervisning. Tina glemmer os ikke, på kærlig vis holdes energierne optimale. Jeg stoler på og ved jeg har adgang til højere visdom og forståelse, når jeg lytter til mine indre fornemmelser, og bevidst kan vokse som resultat heraf. Jeg bruger i nuet bevidst de redskaber jeg har lært under HEUD-uddannelsen, til at skabe kærlig energi og balanceret overskud i mit liv.
En lille historie, for 1 år siden blev HEUD energierne brugt til at sælge større bolig og købe vores drømmested med elevator op til 2 sal lejlighed direkte til Gudenåen og skoven. At bruge redskaberne jeg havde lært, gav mig en indre ro og troen på at alt ville falde ud til vores fordel, hvilket også blev virkeligt.
HEUD er en gave til sig selv og en fantastisk investering til at gøre drømme til virkelighed.
Tak kære Tina. De kærligste hilsener Annylea/Silkeborg
Da jeg startede på Heud, havde jeg en retning i livet, hvad jeg skulle.
Jeg er endt et helt andet sted end jeg troede. Nu er jeg startet forfra på min rejse hjem! Mærke mere ind i mig, og med de redskaber fra Heud, jeg ved at jeg nok nå mine nye drømme og mål, at de bliver opfyldt. Måske ikke som jeg troede da jeg startede. Det er bare en ny og bedre rejse jeg er på, jeg er i dag mere bevidst på mit hjertes ønske/drømme, end jeg var da jeg startede på rejsen hjem og har opdaget, hvor vigtigt det er at lytte til hjerte og ikke hovedet.
Jeg er nu blevet endnu mere Kaptajn på mit eget skib, da det kun er mig og dem jeg elsker jeg skal tage hensyn til. Når en dør lukkes, åbnes en der er endnu bedre!! Du ser det måske ikke! Bare TRO på at dit hjerte aldrig lyver, lyt til det. Spring på Heud, hvis du vil være Kaptajn på dit skib og gøre dine drømme til virkelighed. Kærligst Charlot
Den bedste investering jeg har gjort for mig selv, er valget af HEUD-uddannelsen.
Den har givet mig personlige redskaber til at fylde mig selv op med kærlighed for at kan have overskud til at hjælpe endnu flere uden at jeg selv brænder ud. Tina har lært mig at være stolt og tro på mig selv, at være meget mere i nuets kraft og med de redskaber hun bruger, har jeg lært hvordan jeg kan finde hjem i den indre verden. Jeg har tidligere kun haft fokus på den ydre verden. Tak fordi jeg mødte dig Tina. Derfor har jeg også investeret i overbygningen med HEUD PRO, for jeg er slet ikke færdig med denne rejse endnu og glæder mig til 2025 samme med dig. De kærligste hilsener Lise Lotte Houen/Brønderslev Wellness Center.
Den bedste investering, jeg har givet mig selv nogensinde.
Er dybt taknemmelig for min personlige rejse.
De bedste hilsener fra Lone Bregendahl Jørgensen/Aalborg massøren
En godt valg at investere i sin personlige vækst sammen med Tina.
Efter et online foredrag vidste jeg at jeg skulle med, selvom jeg ikke havde styr på hvad og hvor meget det ville give mig. Tina er unik og fik mig til at se min Vision, gå efter det jeg drømte om og holde fokus på det, mens jeg brugte de gode redskaber jeg fik! Jeg rykkede mig meget på det personlige, her er et par ting jeg gik efter: AT stå endnu stærkere i mig selv. Sprang ud i helt ny type job. Mere åben og søgte kærligheden nye steder. Rundt i Danmark på nye oplevelse. Mange hilsener Ebbe/Odense
At være på en indre rejse med Tina som kaptajn og mentor er noget af det bedste jeg har gjort for mig selv.
Jeg har lært at være autentisk og tro mod mig selv, for 2 år siden fulgte jeg mere strømmen end jeg levede drømmen. I dag er jeg bevidst om ikke at gøre overgreb på mig selv, men i stedet at leve MIN drøm, gøre hvad JEG føler er rigtig. Jeg har lært at stå stærkt i mit eget lys og være kaptajn på MIT skib. Jeg har fundet roen og troen på mig selv. De gladeste hilsener Marianna/Silkeborg
Tina jeg er dybt taknemmelig for jeg var åben og ydmyg, villig til at lære.
Det var den helt rigtige timing for selvudvikling og en uddannelse hos dig som gør jeg kan mærke, hvad jeg virkelig har af ønsker og mål. Mærke efter hvilke drømme der skal udleves. Først nu har jeg grundlaget i min udvikling for at vokse og bygge på. Jeg har måttet lære mange ting, og jeg er dybt taknemmelig over jeg valgte at sige JA TAK og vælge mig selv til. De kærligste og varme hilsener Dorte 🥰
Tak Tina, for et fantastisk forløb i HEUD Universet.
Jeg så Tina på en live og med det samme tænkte jeg, at jeg ville være med, så jeg kunne finde længere ind til mig selv. Jeg havde en følelse af at der manglede noget i mit liv, og noget jeg ikke selv kunne se og rykke på!
Tina formår at gøre sin viden og redskaber på en enkelt autentisk god måde, hvor alle kan være med!! Jeg må sige det har virkelig rykket meget for mig, at Tina viser vejen og ved at gå i tillid til at det man har fokus på vokser, så sker der virkelig noget. Flere ting på mit Visionboard er ret hurtigt lykkes, 2 af dem betyder rigtig meget for mig, det ene er et fedt nyt job og det andet er en virkelig sød kæreste.
Jeg kan nu fortsætte rejsen og blive stærkere på de punkter der skal gøres noget ved, og glæder mig til at fortsætte i HEUD UNIVERSET, hvor jeg kan fortsætte forløbet, så mange gange jeg har lyst til i et skønt fællesskab. Jeg kan på det varmeste anbefale andre at tage med på Tinas Forløb 🌟 Hilsen Ebbe
Jeg har netop afsluttet et forløb i HEUD UNIVERSET, som jeg er meget taknemmelig for og aldrig har fortrudt.
Det er fantastisk, at jeg kan fortsætte og udvide rejsen hjem i mig selv – gennem materialet og redskaberne, fordi vi alle kan blive i UNIVERSET fællesskabet – efter endt forløb.
Undervisningen og kompendiet er tilrettelagt på den måde, så jeg både kan se, læse og lytte. Det har været godt, at få det ind på flere måder. Jeg har også kunne tage forløbet i mit eget tempo, med sessioner fra Tina, hvor vi har arbejdet i dybden med redskaberne og min drøm.
Tina har en dejlig smittende energi som inspirere og giver ro. Jeg er ikke i tvivl om, at hun ved hvad hun gør.
Jeg profiterer rigtig godt af, at få tingene af vide, på Tinas ærlige og direkte (kærlige) måde.
Nøgleord har for mig været struktur, beslutninger og ansvar.
Jeg har kun rosende ord at sige om HEUD uddannelsen.
Igennem forløbet har jeg taget dine værktøjer til mig. De har givet mere og mere mening undervejs. Jeg har været igennem en kæmpe udvikling i forløbet. Jeg er kommet tættere på at leve ud fra hjertets energi og forfølge min drøm om at blive selvstændig. Det lyder måske nemt nok at blive selvstændig, men det har det ikke været for mig. Jeg har nu med dine værktøjer, fået tillid til at det nok skal gå. Jeg har fået mere tillid til mig selv, og til at jeg KAN. Jeg bruger værktøjerne, og de VIRKER. De bedste anbefalinger fra Janne Remwil 🥰
Jeg mærker at jeg hver dag fylder mit liv bevidst.
Jeg siger til og fra og gør det, der føles helt rigtig for mig. Det smitter så meget af på mine omgivelser, og det giver mig så meget positivt. Jeg føler virkelig at jeg har sovet i timen, og ladet mit liv strømme, uden at stoppe op og sætte pris på nuets kraft. Lige indtil jeg mødte dig. Tak fordi du vækkede mig. Jeg arbejder hver dag på at skabe glæde og leve lige nu og her. Det giver mig rigdom på alle planer. Tak til dig og universet for at bringe os sammen. De kærligste hilsener Aalborg massøren Lone Bregendahl Jørgensen
Jeg valgte at starte på Tinas forløb i HEUD UNIVERSET (Holistisk Energi Uddannelse).
Det gjorde jeg, fordi jeg følte der var ubalance i mit liv og omkring mine drømme. Det var som om at jeg og mine drømme, hele tiden blev skubbet i baggrunden. Måske fordi der altid var noget, som jeg kunne tage mig af i den ydre fysiske verden.
Jeg har fulgt Tina igennem nogle år og besluttede mig i 2023 for HEUD UNIVERSET, fordi jeg ville lærer noget af det, Tina praktisere i sit eget liv. For jeg kunne jo se og følge, at hun og Kurt levede deres drømme, på trods af de udfordringer, som de har været igennem.
Jeg følte mig klar og meget spændt på min beslutning, om at tage på REJSEN HJEM.
I dag har jeg opnået meget mere balance med mit liv og drømme, fordi jeg har fået nogle effektive redskaber, som jeg bruger dagligt, både privat og arbejdsmæssigt.
Jeg oplever jeg har fået:
En indre ro i mig selv.
En mere harmonisk familie.
Nyt job som jeg har drømt om.
Tina har skubbet kærligt og vedholdende til mig og inspireret mig, til at udleve mine drømme og følge mit hjerte. Tina er meget inspirerende, favner bredt, udstråler ro og hviler i sig selv. Tina har udviklet nogle håndgribelige redskaber som virker og de er både overskuelige og nemme at gå til.
Da vi afslutte spurgte Tina mig om 3 spørgsmål:
På en Scala fra 1-10 (hvor 1 er lavest og 10 er højest).
1. Hvor tæt er du på at leve drømmen? 9 point
2. Bruger du redskaberne og materialet? 9 point
3. Virker redskaberne og materialet for dig? 9 point
Jeg vil på det varmeste anbefale Tina, fordi jeg selv har fået så utrolig meget ud af forløbet og fortsætter rejsen med min nye værkstøjskasse. Tina er altid parat til at hjælpe og støtte når behovet opstår også imellem modulerne. De bedste Hilsener Maibritt Yhlén.
Jeg besluttede mig for og påbegyndte at læse til Coach og mit valg faldt på Holistisk Energi Uddannelsen Danmark.
Hvor jeg vil kunne guide folk til at finde en masse energi inde i sig selv, så de kan nå deres mål og gøre det, som de drømmer om. Smide alle begrænsninger ad pommern til og få succes med det de brænder for🔥. Slippe tanker om hvad andre synes og tænker om en. Få mere selvtillid og selvværd ❤️
Lyder det ikke bare nemt 🤷🏼♀️. Det er det faktisk. Det kræver “bare” at man lærer at tænke på en helt ny måde. Og den proces er jeg selv i gang med. Jeg tog mod til mig og sprang af karrusellen fordi jeg ville udleve min drøm og nu lærer jeg om, hvad det kræver at nå helt i mål med drømmen 💥
Tak fordi du kom ind i mit liv og har været min fantastiske guide, igennem de til tider svære bump på vejen igennem transformationen. Kan i den grad anbefale Tina, når du er klar til at sætte handling på at opnå dine mål. Tina er super dygtig!
Jeg vil til hver en tid anbefale Tina Katja Lund Andersen, som er helt unik i forhold til, de særligt effektive redskaber hun underviser i og hendes fantastisk inspirerende drive og positivitet, som i den grad er med til at flytte på tingene. Hun er super dygtig og passioneret og jeg har selv taget HEUD uddannelsen, det har været den bedste investering i mig selv nogensinde.
Den her kvinde har hjulpet mig gennem et stort tab.
Hun har lært mig at der er en større mening, at vi alle har et WHY – et livsmål. Hun har lært mig at meditere og vist hvad det kan give mig. Hun har hjulpet mig med at finde alt det, der var indeni mig i forvejen, men som jeg havde gemt så langt væk at det var helt glemt.
Hun har vist mig hvor nemt det er at VÆRE, at bruge mine sanser, slå rødder, at bruge naturen i min hverdag på en helt ny og befriende måde. Hun har lært mig at vores tanker er i stand til at overtage sindet, men at vi ikke er vores tanker, at man kan stoppe op, observere og tage styringen tilbage og hæve bevidstheden.
Hun er beviset på at drømme kan gå i opfyldelse, hvis vi selv vil. Nogle gange er det nok bare at tage springet og investere i sig selv, så kommer det hen ad vejen. En masse af mine større drømme er allerede udlevet indenfor det sidste år, og det er jeg Tina evigt taknemmelig for, at hun kunne guide mig til.
Jeg går på den Holistiske Energi Uddannelse Danmark og jeg vil anbefale alle at tage det skridt jeg gjorde. Hvis du er låst fast, tabt i dine tanker, leder efter dit WHY, eller bare vil have en fantastisk fornyelse i livet. Tak for dig Tina og dit store hjerte.
Camilla
Hende her kan noget særligt!
Den rejse hun guider mig igennem lige nu er helt fantastisk og noget helt andet end jeg før har prøvet. Ofte søger vi svar i den ydre verden (uddannelse, kurser, litteratur, mennesker, arbejde osv.) og glemmer, at svarene på vores spørgsmål, drømme og længsler er indeni os. Den indre rejse mestrer Tina og på bedste vis guider hun mig igennem, så jeg LEVER mit liv udfra MINE drømme.
Min kæreste synes, at HEUD uddannelsen er den uddannelse der har udviklet mig mest. Han kan mærke, at jeg flytter mig og kan mærke, at det udvikler os som par. Energierne er blevet lettere/højere og vi har ikke de samme skænderier, som vi før har kørt i ring i. Det er helt sikkert fordi værktøjerne er så konkrete og håndgribelige, at jeg får dem udført i praksis. Det er ikke bare en værktøjskasse med udefinerbare redskaber.
Det jeg har gjort er, at stoppe med at “belære” ham til “bare” at gøre det, der er rigtigt for mig – meditation, taknemmelighedsdagbog, alenetid mm. Det smitter af på ham og han er selv begyndt at prioritere sig selv først og træffe selvkærlige valg og beslutninger. Han synes, at uddannelsen virker meget professionel og gennemført og at du som underviser virker meget kompetent ud fra det han oplever på sidelinjen af min rejse.
Kamilla
Den Holistiske Energi Uddannelse skal prøves før man tror på det.
Helt vildt at blive så indsigtsfyldt på noget jeg troede jeg allerede vidste og kunne….. Helt uvidende om det – traf jeg et af de bedste valg nogensinde for mig selv. Det er helt vildt fantastisk at finde ud af hvad vi har i os. At lære at se og bruge det. Det er virkelig livsændrende. Kan kun sige TAK fordi du viser mig vejen.
Jeg er overhovedet ikke i tvivl om at min nyopdagede kærlighed er opstået ud af hvad jeg har lært hos dig Tina. Jeg kan mærke enormt tydeligt, at jeg har åbnet til noget jeg havde lukket ned – uvidende om at det stadig var der. Jeg har ikke tilladt mig selv at mærke efter tidligere, fordi jeg ikke vidste hvordan jeg skulle tackle det der var derinde.
Det er vildt – en følelse af at komme hjem, og en snak med mig selv om hvordan en udfordring startede det hele i sin tid, og fordi jeg ikke kendte værktøjerne, har jeg bygget ovenpå i stedet for at løse – og til sidst lukket ned. Nu hvor jeg har åbnet op, har jeg løst mine gamle konflikter i nuet, accepteret og tilgivet. Det er så fantastisk at mærke, og jeg havde ikke set det komme, at jeg ville hjælpe mig selv på dette område. Tak tak tak.
Lone
Kære Tina, jeg er Dig Så Taknemlig for både den anerkende tilgang med din faglighed og for DIG.
Du er helt igennem en unik person med hjertet på rette plads, nærværende og lyser i bevisthedens Lys. Det er helt vildt hvad der ligger lige for næsen af os, som vi skal lære at se og påskønne – livet bliver bare bedre når vi er bevidste – kan aldrig takke dig nok for at lære mig det. Det er den vildeste personlige udviklingsrejse jeg er på.
Lillian
Det her er det bedste jeg har gjort for mig selv.
Det er første gang jeg har været en del af et udviklingsforløb, hvor der er så meget fokus på at omsætte det i praksis. Og det er jo det, det handler om. Teorierne er kun noget værd, når der kommer handling på.
Tina har en fantastisk evne til ikke at lade dig “slippe”. Jeg har gennemført mange lederudviklingsforløb. Og på et tidspunkt har coachen bøjet af. Det gør Tina ikke. På sin helt egen måde omgærdet af respekt og empati, formår hun at holde dig på sporet til glæde for dig selv.
Jeg har været ved at lukke mit galleri og drosle min bb ned, fordi jeg oplevede meget “op ad bakke” og ingen glæde. Via arbejdet med vision board og goal map har jeg oplevet en helt ny glæde og at jeg tiltrækker de “rigtige” mennesker i BB. Jeg tror aldrig jeg har solgt så meget i galleriet og arbejdet så meget – og jeg gør det med glæde og lethed. For jeg ved at det er vejen.
Loven om tiltrækning har jeg altid kendt, men den har ikke været implementeret i min hverdag. Via ex taknemmelighedsbog kan jeg mærke at jeg tiltrækker det, jeg gerne vil. Ex tænkte jeg forleden, at det er fantastisk at folk køber de smukke silke ting, og senere på dagen kom der en og købte. Tidligere har har jeg tænkt: Der kommer nok ikke nogen i galleriet i dag. Og det gjorde det så heller ikke.
Så sammenfattende vil jeg sige at HEUD uddannelsen virkelig har givet og giver mig et helt nyt liv. Og bedst af alt: Støttet mig i at finde Anette, og ikke “funktionen” i jobbet. Så at gå i kast med den Holistiske Energi Uddannelse Danmark er det bedste, jeg har givet mig selv i en alder af 63 år (nu 64).
De kærligste hilsener Anette
Afslutnings kommentarer
“Jeg er ikke mine tanker og vil øve mig endnu mere i at iagttage gennem meditation”. “Jeg har fået vendt min energi og TRO på fremtiden, jeg har fået nok”! “Jeg vil stoppe med at pendle mellem fortid og fremtid, fordi jeg vil være i NUET”. “Jeg forstår nu at jeg skal vende kærligheden, omsorgen og nærværet indad, jeg har altid ledt i den ydre verden”.
Det fællesskab der er skabt imellem deltagerne er helt unikt. At vi mødes gennem 9 moduler er IKKE for meget, der er brug for at afprøve det i praksis og vende tilbage til teori, metoder og redskaber.
Uddannelsen tager udgangspunkt i vores drømme, der er en rød tråd gennem hele året, der bliver hele tiden bliver samlet op og vi arbejder både i praksis på modulerne, men også mellem modulerne – på at skabe vores drømmeliv.